Grønlandsk navn: Aataaliannguaq
Latinsk navn: Clione limacina
Engelsk navn: Naked Sea Butterfly
Klasse: Bløddyr
Orden: Vingesnegle
Familie: Clionidae

Vingesnegle lever i de frie vandmasser, ofte nær havoverfladen. Vingesneglen uden hus kaldes på grønlandsk den lille sæl.

Kendetegn
Nogle vingesnegle er skalbærende, mens andre er skalløse eller "nøgne". Vingesneglene svømmer ved hjælp af to store bladformede flige eller "vinger", der sidder på foden. Foden er gennemsigtig og geleagtig.

Føde
Vingesnegle er grådige rovdyr, der æder andre små snegle og filtrerer små partikler fra vandet ved hjælp af et slimnet.

Vingesnegl - Clione limacina - Naked Sea Butterfly
Fakta
  • Levested: Hav
  • Længde: Op til 3-4 cm
  • Normalt særkønnet, sjældent hermafrodit (tvekønnet)
Vidste du det?
Vingesnegle er et vigtigt fødeemne for rigtig mange planktonædere.