Grønlandsk navn: Qeeraaraq (Nimeeq)
Latinsk navn: Anarhichas lupus
Engelsk navn: Atlantic wolffish
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Havkattefamilien



Stribet havkat eller almindelig havkat er almindelig ved SV- og SØ-Grønland mod nord til hhv. Qeqertarsuaq (Disko) og Tasiilaq. Havkatten er en bundfisk, der normalt lever på fast og stenet havbund fra 20 til 400-500 meters dybde.

Kendetegn
Den stribede havkat har kraftige kæber og et stort hoved med en afrundet snude. Fisken er gråblå med 10-15 mørke tværstriber og lys bug. Havkatten har desuden tre rækker knusetænder, hvoraf den midterste er længst.

Føde
Havkatten æder muslinger, snegle, søpindsvin og krebsdyr.

Stribet havkat - Anarhichas lupus - Atlantic Catfish; Wolf-fish
Fakta
  • Levested: Hav
  • Længde: Op til 130 cm
  • Vægt: Op til 24 kg
  • Æg: 3.000-25.000
  • Gyder: Oktober-februar
  • Kønsmoden efter 6-7 år
  • Maks. levealder: 14 år
Vidste du det?
Stribet havkat er en vigtig og velsmagende spisefisk, der ofte sælges hovedløs under navne som "koteletfisk", "rock salmon" og "bonadenfisch". I Europa fanges der ca. 25.000 tons årligt.