Grønlandsk navn: Kukilik
Latinsk navn: Squalus acanthias
Engelsk navn: Spiny Dogfish
Klasse: Fisk
Orden: Squaliformes
Familie: Squalidae



Pighajen lever i store stimer ned til ca. 900 meters dybde. Den foretrækker blød bund og en temperatur på 6-15 grader. Hajen kan vandre over store afstande og er vidt udbredt i Nordatlanten. Den er almindelig i S-Grønland.

Kendetegn
Pighajen er en lille, slank haj med fem gællespalter foran brystfinnen og en afrundet snude. Hajen er grå med lyse, hvidplettede sider og hvid bug. Pighajen har desuden en kraftig giftpig forrest i hver rygfinne.

Føde
Hajen lever af forskellige småfisk, krebsdyr, blæksprutter og gopler.

Pighaj - Squalus acanthias - Spiny dogfish
Fakta
  • Levested: Hav
  • Længde (han): Op til 90 cm
  • Længde (hun): Op til 130 cm
  • Vægt: Op til 7-12 kg
  • Drægtighed: 18-22 måneder
  • Kuldstørrelse: 4-8 unger
  • Længde (unger): 20-33 cm
  • Kønsmoden efter 9-14 år
  • Maks. levealder: 75 år
Vidste du det?
Pighajer lever og jager både nær bunden og pelagisk (i de frie vandmasser). Når hajerne jager, gør de især brug af deres store, ovale, gule øjne og deres meget veludviklede lugtesans.