Grønlandsk navn: Isunngarsuaq
Latinsk navn: Stercorarius pomarinus
Engelsk navn: Pomarine Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Kjover

Mellemkjoven er en almindelig sommer- og trækgæst overalt i de grønlandske farvande i juni-oktober. Fuglen er dog mest almindelig i V-Grønland fra Nuuk til Uummannaq. Mellemkjoven yngler ikke i Grønland.

Kendetegn
Mellemkjoven har forlængede midterste halefjer, der er snoede og kølleformede. Derudover kan den kendes på de lyse vingefelter. Mellemkjoven findes både i en lys og en mørk form.

Føde
I yngletiden æder mellemkjoverne, som  lever i NØ-Grønland, lemminger, mens de uden for yngletiden lever af fisk, som de ofte stjæler fra andre havfugle.

Mellemkjove - Stercorarius longicaudus - Pomarine Skua; Pomarine Jaeger
Fakta
  • Levested: Kyst og hav
  • Almindelig
  • Vingefang: 113-130 cm
  • Længde: 48-51 cm
  • Kuldstørrelse: oftest 2 æg
  • Antal kuld: 1 pr. år
  • Rugetid: 25-27 dage
  • Ungetid: 31-32 dage
Vidste du det?
Den lyse form af mellemkjoven har mørk overside, mørkt brystbånd, sort hætte, hvid bug og hvidgult ansigt. Den mørke form er derimod ensfarvet og mørk - bortset fra de hvide vingefelter. Den lyse form er den mest almindelige.