Grønlandsk navn: Kussattarsauq
Latinsk navn: Turdus iliacus
Engelsk navn: Redwing
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Drosselfugle

Vindroslen optræder som trækgæst i Grønland fra oktober til maj. Droslen er ret talrig i Ø-Grønland mod nord til Ittoqqortoormiit, men mere sjælden i V-Grønland, hvor den dog træffes nordpå til Disko. Vindroslen har ynglet flere gange i birkekrat og plantager i S-Grønland.

Kendetegn
Vindroslen er en lille drossel med vinrøde flanker og vingeundersider. Fuglen er brun på oversiden og hvid med brune striber på brystet. Vindroslen har også en hvid stribe over øjet samt en hvid skægstribe.

Føde
Vindroslen lever af orme, snegle og insekter. Om vinteren tager den dog også en del bær.

Vindrossel - Turdus iliacus - Redwing
Fakta
  • Levested: Fjeldet
  • Almindelig
  • Vingefang: 33-34,5 cm
  • Længde: 20-21 cm
  • Vægt: 55-75 g
  • Maks. levealder: 17 år
  • Kuldstørrelse: 5-6 æg
  • Antal kuld: 2 pr. år
  • Rugetid: 12-14 dage
  • Ungetid: 12-14 dage
Vidste du det?
Vindroslen ses af og til som tilfældig gæst i store flokke, der er ført til Grønland fra Skandinavien af kraftige vinde.