Øresnudebille, arktisk

Grønlandsk navn: Issittup sikannertuua
Latinsk navn: Otiorhynchus arcticus
Engelsk navn: Arctic Weevil
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Snudebiller

Arktisk øresnudebille er den mest almindelige bille i S-Grønland. Billen findes mod nord til Maniitsoq på vestkysten og Bloseville Kyst på østkysten. Arten er mest almindelig på heder med mosebølle eller revling.

Kendetegn
Arktisk øresnudebille har en kort, bred snude med kindbakker i spidsen. Oversiden er sort, skinnende og ret glat. Forbrystet er fint prikket. Larven er maddikeagtig og lever nede i jorden.

Føde
Billen lever af mange forskellige planter. Larven æder planterødder.

Arktisk øresnudebille - Otiorhynchus arcticus - Arctic Weevil
Fakta
  • Levested: Fjeldet
  • Længde: 55-90 mm
Vidste du det?
Arktisk øresnudebille er oftest nataktiv. Om dagen skjuler den sig under sten, hvor man ofte også kan finde "skaller" fra kroppe og de sammenvoksede dækvinger fra døde øresnudebiller.