Vintermåler, grønlandsk

Grønlandsk navn: Ukiup pakkalugaa
Latinsk navn: Operophthera bruceata
Engelsk navn: Winter Moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere

Målere er små eller mellemstore sommerfugle med en slank krop og ret store vinger. Grønlandsk vintermåler lever i SV-Grønland mod nord til Disko Bugt-området.

Kendetegn
Hunnen af grønlandsk vintermåler har en kraftigere kropsbygning end hannen. Hunnen har dog ingen eller meget små og reducerede vinger, og den kan ikke flyve. Hannen har lyst brunlige vinger med et vingefang på ca. 25 mm. Larven er langstrakt og grøn eller sort.

Føde
Larven lever især på blågrå pil og dun-birk. Hvis der er mange vintermålere i et område, kan de helt afgræsse birke- eller pilekrattet.

 Grønlandsk vintermåler - Operophthera bruceata - Winter Moth
Fakta
  • Levested: Fjeldet
  • Længde: 10 mm
  • Vingefang (han): 25 mm
Vidste du det?
Larver af målere har kun de to bageste par gangvorter. Larverne bevæger sig fremad ved at holde fast med gangvorterne, strække sig fremad, gribe og holde fast med benene, slippe med gangvorterne og trække bagkroppen helt frem til benene.