Dværgedderkop, strand-

Grønlandsk navn: Aasiak sissarmiu
Latinsk navn: Erigone arctica
Engelsk navn: Coast Money-spider
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Tæppespindere

Strand-dværgedderkoppen hører til tæppespinderne, som spinder deres spind på jorden eller i den lave vegetation. De er almindelige over hele Grønland, især på strandenge.

Kendetegn
Tæppespindere er små edderkopper med lange tynde ben næsten uden torne og hår. Strand-dværgedderkoppen har en blank, sort krop og brune ben. Hannen har en torn på hver palpe.

Føde
Tæppespindere fanger insekter ved at spinde et tæppeagtigt spind over jorden med spærretråde spundet ud til omgivelserne, som insekterne flyver ind i. Derefter falder de ned på tæppespindet og bliver fanget.

Strand-dværgedderkop - Erigone arctica - Coast Money-spider
Fakta
  • Levested: Fjeldet
  • Længde: 2,5 mm
Vidste du det?
Der findes 45 arter af tæppespindere i Grønland.