BLADTANG-ORDENEN

  • Bladtang, langstilket

    Klik for at læse mere

    Bladtang, langstilket

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Qeqquaq
    Latinsk navn: Saccharina longicruris, Laminaria longicruris
    Engelsk navn: Northern Rhizome Kelp/Atlantic Kelp
    Gruppe: Alger
    Klasse: Brunalger
    Orden: Bladtang-ordenen
    Familie: Bladtang-familien


    Langstilket bladtang er en brunalge, der vokser på 4-12 meters dybde langs Grønlands kyster, i Vestgrønland findes algen mellem 62° n. br. og 82°n.br. Langstilket bladtang findes i beskyttede områder og i de ydre dele af fjordene, hvor planten kan danne kæmpestore tangskove. Om vinteren, hvor isen lukker for sollyset, bruger langstilket bladtang oplagret energi til at vokse.

    Kendetegn
    Langstilket bladtang har en hul stilk, der kan blive til 5-7 m lang. Bladet er 60 cm bredt og stærkt bølget i kanten. Algen hæfter til bunden med tråde, som udgår fra stilken.

  • Bladtang, skive-

    Klik for at læse mere

    Bladtang, skive-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Qanallarnaq
    Latinsk navn: Laminaria solidungula
    Engelsk navn: Arctic Suction-cup Kelp
    Gruppe: Alger
    Klasse: Brunalger
    Orden: Bladtang-ordenen
    Familie: Bladtang-familien


    Skive-bladtang er en brunalge, som vokser på stenet bund et stykke fra kysten uden for tidevandszonen. Bladtang oplagrer energi i form af sukkerstoffer ved fotosyntese i løbet af sommeren. Om vinteren, når isen lukker for lyset, bruger planten en del af den oplagrede energi til at vokse.

    Kendetegn
    Planten er gylden til brunlig med en flad bladplade. Skive bladtang kendes fra andre arter bladtang ved, at planten er fasthæftet til bunden med en hæfteskive.

  • Bladtang, sortfods

    Klik for at læse mere

    Bladtang, sortfods

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Qernaluk
    Latinsk navn: Laminaria nigripes
    Engelsk navn: Black-foot Kelp
    Gruppe: Alger
    Klasse: Brunalger
    Orden: Bladtang-ordenen
    Familie: Bladtang-familien

    Sortfods bladtang, som også kaldes sortstilket bladtang, vokser i tidevanszonen lige ud for grænsen for den laveste vandstand. Planten findes sjældent langt inde i fjordene, og den er konstateret indtil omkring 70° nordlig bredde. Sortfods bladtang har ikke rødder, men algen optager næring gennem løvets overflade ved fotosyntese. Den er ofte fasthæftet på sten, klipper eller muslingeskaller.

    Kendetegn
    Sortfods bladtang har en fliget bladplade, som bliver indtil 80 cm lang og ca. 30 cm bred. Stilken er massiv, og både den nederste del af bladpladen og stilken er sort, mens resten af bladpladen er gulbrun.