KLøRTANGFAMILIEN

  • Blæretang

    Klik for at læse mere

    Blæretang

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Equutit
    Latinsk navn: Fucus vesiculosus
    Engelsk navn: Bladderwrack
    Gruppe: Alger
    Klasse: Brunalger
    Orden: Fucales
    Familie: Klørtangfamilien



    Blæretang er en hårdfør brunalge, som vokser i tidevanszonen og ud til den altid vanddækkede zone. Blæretang er meget almindelig og vokser i Vestgrønland indtil omkring 76° n.br. Blæretang har ikke rødder, men algen optager næring gennem løvets overflade ved fotosyntese. Blæretang sidder ofte fasthæftet på sten, klipper eller muslingeskaller.

    Kendetegn
    Blæretang er en læderagtig brunalge med fladt, gaffeldelt løv. Planten har ofte flydeblærer, der sidder parvis på hver side af midtribben.

  • Klørtang, langfrugtet

    Klik for at læse mere

    Klørtang, langfrugtet

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Pullartaatsoq
    Latinsk navn: Fucus evanescens
    Engelsk navn: Knotted wrack
    Gruppe: Alger
    Klasse: Brunalger
    Orden: Fucales
    Familie: Klørtangfamilien


    Langfrugtet klørtang findes fra tidevandszonen og indtil den øverste del af den altid vanddækkede zone. Langfrugtet klørtang trives godt i havneområder.

    Kendetegn
    Planten har et smalt, lysebrunt-olivengrønt, gaffeldelt løv med en ret tydelig midtribbe. Formeringsorganerne, som sidder i skudspidserne, er opsvulmede og lange. Arten er enbo, dvs. der finde både han- og hunfrugter på samme plante. Langfrugtet klørtang kan minde om blæretang uden flydeblærer.

  • Ledtang, arktisk

    Klik for at læse mere

    Ledtang, arktisk

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Nagguaasalik
    Latinsk navn: Polysiphonia arctica
    Engelsk navn: Pretty Polly
    Gruppe: Alger
    Klasse: Rødalger
    Orden: Fucales
    Familie: Klørtangfamilien



    Arktisk ledtang er en rødalge, som findes på stor dybde, hvor planten ofte hæfter på andre tangarter. Arktisk ledtang er en meget almindelig rødalge, som danner op til 20 cm høje, forgrenede buske. Individerne er leddelte. Arktisk ledtang forekommer i havet fra det sydligste Grønland og til omkring 78° nordlig bredde.

    Kendetegn
    Arktisk ledtang danner trådformede og stærkt forgrenede led, så algen fremtræder som en lille, rødbrun busk med meget fine grene.