BøGEORDENEN

  • Birk, dværg-

    Klik for at læse mere

    Birk, dværg-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Avaalaqiaq
    Latinsk navn: Betula nana
    Engelsk navn: Dwarf Birch
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Bøgeordenen
    Familie: Birkefamilien



    Dværgbirk er en dværgbusk, der vokser på heder, fjeldmark og i moser.

    Grene og blade
    Bladene er spredte, blanke og runde med afrundede takker i randen. Om efteråret bliver bladene røde. De unge skud er hårede.

    Blomster og frugter
    Dværgbirk har han- og hunrakler på den samme plante. Vinden bærer blomsterstøv fra han- til hun-blomsterne. Frugtstanden er tæt og består af små, vingede nødder.

  • Birk, fjeld- (Dun-birk)

    Klik for at læse mere

    Birk, fjeld- (Dun-birk)

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Orpik
    Latinsk navn: Betula pubescens
    Engelsk navn: Downy Birch
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Bøgeordenen
    Familie: Birkefamilien



    Fjeld-birk bliver op til 10 m høj i Grønland. Træet vokser i beskyttede dale i det indre SV-Grønland.

    Skud, blade og blomster
    Fjeld-birk er kroget og danner ofte kratskov. De nye skud er dunhårede. Bladene er ægformede med savtakket rand. De sidder spredt på små, grønne stilke. Om efteråret bliver bladene gule. Ældre træer angribes ofte af en svamp, der kan danne "heksekoste".
    Træet har han- og hunrakler på samme plante. Hanraklerne er lange og slappe, mens hunraklerne er kortere og faste.

  • Birk, kirtel-

    Klik for at læse mere

    Birk, kirtel-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Avaalaqiaq unnguusalik
    Latinsk navn: Betula glandulosa
    Engelsk navn: Resin Birch
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Bøgeordenen
    Familie: Birkefamilien



    Kirtel-birk vokser på heder og fjeldmark. Busken minder meget om dværg-birk.

    Grene og blade
    Kirtel-birk har spredte, blanke, runde blade med afundede tænder i randen. Bladene er større end hos dværg-birk. De unge skud har hvide harpikskirtler.

    Blomster og frugter
    Busken har både han- og hun-rakler. Vinden bærer blomsterstøv fra han-raklerne til hun-raklerne. Frugtstand som hos dværg-birk.

  • El, bjerg-

    Klik for at læse mere

    El, bjerg-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Palleq
    Latinsk navn: Alnus crispa
    Engelsk navn: Green Alder
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Bøgeordenen
    Familie: Birkefamilien



    Bjergel findes i V- og S-Grønland. Planten er et lille træ eller busk, som vokser på fugtig jordbund langs vandløb og vådområder samt i pile- og birkekrat.

    Blade og blomster
    Bjergel har ægformede, rundagtige blade med savtakket rand. De er mørkegrønne og 3-10 cm lange. Blomsterne er små og samlet i han- eller hunrakler. Hanraklerne er aflange, mens hunraklerne er ægformede og træagtige som små kogler. Han- og hunraklerne sidder på samme plante.