LYNGFAMILIEN

  • Alperose, arktisk

    Klik for at læse mere

    Alperose, arktisk

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Oqaasaq
    Latinsk navn: Rhododendron lapponicum
    Engelsk navn: Lapland Rose-bay
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Arktisk alperose er en forgrenet dværgbusk. Den vokser på tør, kalkrig bund på heder og i moser i V-og Ø-Grønland mod nord til henholdsvis Inglefield Land og Skærfjorden.

    Blade og blomster
    Arktisk alperose har ovale, læderagtige og duftende blade med rustbrune hår på undersiden. Både blade og blomster sidder i skudspidserne. Blomsterne er rødviolette med kronblade, der er vokset sammen ved grunden. De sidder 2-6 sammen i klaser på kirtelhårede stilke.

  • Blålyng

    Klik for at læse mere

    Blålyng

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Paarmaqutikuluut
    Latinsk navn: Phyllodoce coerulea
    Engelsk navn: Mountain-heather
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Blålyng er en lav dværgbusk med opstigende grene. Planten vokser på tørre heder, der er dækket af sne om vinteren.

    Blade og blomster
    Uden blomster minder blålyng meget om fjeld-revling. Begge buske har nåleagtige, tætsiddende, stedsegrønne blade. Blålyng har nikkende, krukkeformede blomster. Kronen er først rød, senere blåviolet. Stilk og bægerblade er mørkerøde, klæbrige og kirtelhårede.

  • Kantlyng

    Klik for at læse mere

    Kantlyng

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Issutit
    Latinsk navn: Cassiope tetragona
    Engelsk navn: White Arctic Bell-heather
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Kantlyng vokser på tørre heder, der er dækket af sne om vinteren. Mod syd findes planten i højfjeldet eller på nordvendte skråninger.

    Stængel og blade
    Kantlyng er en grenet, stedsegrøn dværgusk med firkantet stængel og små, skælformede blade, der sidder i fire rækker tæt ind til stænglen. Bladene dufter krydret.

    Blomster
    Blomsterne er klokkeformede, nikkende med gullige eller rødlige stilke og bægerblade.

  • Kryblyng

    Klik for at læse mere

    Kryblyng

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Aappaluttunnguit
    Latinsk navn: Loiseleuria procumbens
    Engelsk navn: Alpine Azalea
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Kryblyng er en lav, tæppedannende dværgbusk, der vokser på tør og sur jordbund i heder og fjeldmark.

    Grene og blade
    Kryblyng har nedliggende eller opstigende grene med modsat stillede blade. Bladene er elliptiske og læderagtige med nedrullet bladrand og lyse hår på undersiden.

    Blomster og frugter
    Blomsterne er klokkeformede og lyserøde med mørkerødt bæger og stilk. Frugtkapslen er rød og kugleformet.

  • Mosebølle (Blåbær)

    Klik for at læse mere

    Mosebølle (Blåbær)

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Kigutaarnat nagguii
    Latinsk navn: Vaccinium uliginosum
    Engelsk navn: Arctic Blueberry, Bog Bilberry
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Mosebølle er en meget grenet dværgbusk, der vokser i moser og på heder i det meste af Grønland. Planten er meget almindelig.

    Grene og blade
    Mosebølle har gråbrune, hårede grene og danner ofte tætte krat. Bladene er netmønstrede, ovale og helrandede med blågrå underside.

    Blomster og frugter
    Blomsterne er krukkeformede og hvide eller rødlige. Bærrene er blåduggede og aflange. De hænger enkeltvis eller ganske få sammen.

  • Moslyng

    Klik for at læse mere

    Moslyng

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Issutaasat
    Latinsk navn: Cassiope hypnoides
    Engelsk navn: Moss Heater
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Moslyng er en tæppedannende, moslignende dværgbusk, der vokser i snelejer.

    Stængel og blade
    Moslyng har oprette skud og grenede stængler med korte, stedsegrønne, nåleagtige blade.

    Blomster og frugter
    Blomsterne er klokkeformede, hvide og nikkende med røde bægerblade og rød stilk. Kapslen er næsten kugleformet og åbner sig med 5 flige.

  • Padderok, ager-

    Klik for at læse mere

    Padderok, ager-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Nerlerit nerisassaat; Tuttut nerisaat; Naggualeeraq
    Latinsk navn: Equisetum arvense
    Engelsk navn: Common Horsetail
    Gruppe: Padderokker og ulvefødder
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Ager-padderok vokser på fugtig, leret bund i hele Grønland.

    Stængler, blade, skud og sporer
    Stænglerne er furede, hule og leddelte med meget små, skælformede blade eller skedeagtige tænder, der sidder i kranse ved hvert led. Vårskuddene er ugrenede og blegt brunlige, da de mangler klorofyl. De har et 1-4 cm langt aks af sporehuse øverst, hvor der dannes sporer. Sommerskuddene er sterile, grønne og spinkle med talrige, kransstillede grene eller "blade" ved hvert led.

  • Post, grønlandsk

    Klik for at læse mere

    Post, grønlandsk

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Qajaasaq
    Latinsk navn: Rhododendron groenlandicum, Ledum groenlandicum
    Engelsk navn: Bog Labrador Tea
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Grønlandsk post er en dværgbusk, der findes i heder, krat og moser i SV-Grønland.

    Grene og blade
    Busken har hårede, opstigende grene og stedsegrønne, lancetformede blade med indrullet rand. Bladene er dækket af rustbrune hår på undersiden.

    Blomster
    Grønlandsk post har hvide blomster med 5 kronblade og 5-8 støvdragere. Blomsterstanden er en skærm med 12-30 blomster i hver.

  • Post, mose-

    Klik for at læse mere

    Post, mose-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Qajaasaaraq
    Latinsk navn: Rhododendron tomentosum, Ledum palustre
    Engelsk navn: Marsh Labrador-tea
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Mosepost vokser i V-Grønland i moser og fugtige, mosrige heder.

    Grene og blade
    Mosepost er en dværgbusk med opstigende, hårede grene og stedsegrønne blade. De er dækket af rustbrune hår på undersiden og er smalle med indrullet rand. Om vinteren hænger bladene.

    Blomster
    Busken har store, hvide skærme med 10-25 blomster i hver. Blomsterne har 5 kronblade og 10 støvdragere.

  • Revling, fjeld- (Sortebær)

    Klik for at læse mere

    Revling, fjeld- (Sortebær)

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Paarrnaqutit (Paarnat)
    Latinsk navn: Empetrum hermaphroditum
    Engelsk navn: Crowberry
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien



    Fjeld-revling kaldes også sortebær, og de er meget almindelige i heder og moser, især i fugtige kystegne.

    Grene og blade
    Fjeldrevling er en forgrenet dværgbusk med tætsiddende, nåleformede og stedsegrønne blade.

    Blomster og frugter
    Buskens blomster er meget små, sortrøde og tvekønnede. De sidder i de øverste bladhjørner. Frugterne er store, sorte stenfrugter.

  • Tyttebær

    Klik for at læse mere

    Tyttebær

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Kimmernaqutit (Kimmernat)
    Latinsk navn: Vaccinium vitis-idaea
    Engelsk navn: Rock Cranberry
    Gruppe: Træer og buske
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Lyngordenen
    Familie: Lyngfamilien


    Tyttebær er en stedsegrøn dværgbusk, der kan danne store, tætte bevoksninger. Den er almindelig i heder og moser.

    Blade, blomster og frugter
    Bladene er ovale, små, skinnende og læderagtige med en tydelig fure i midten og mørke kirtler på undersiden.
    Buskens blomster er hvide til blegrøde og klokkeformede med fem kronbladsflige. De sidder 5-10 sammen i en kort klase. Bærrene er først hvide, senere modnes de og bliver røde. Bærret er kuglerundt, saftigt og syrligt. Tyttebær plukkes og bruges til fx marmelade eller gelé.