Fjeldkarse

Grønlandsk navn: Karsi qaqqarmiu
Latinsk navn: Cardamine bellidifolia
Engelsk navn: Alpine Bittercress
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien



Fjeldkarse vokser på grus i klipper, snelejer, urer og på fjeldmark. Planten findes i hele Grønland, sydpå dog mest i høje fjelde.

Stængel og blade
Planten har en roset med glatte, langstilkede og ovale eller ægformede blade samt ingen eller få stængelblade. Stænglen er grenet.

Blomster og frugter
Blomsterne er hvide med fire kronblade og rødviolette bægerblade. Der er 1-5 blomster samlet i hver klase. Frugterne er lange, oprette skulper. De åbner sig med to klapper, hvorved frøene slynges ud.

Udbredelse:
Udbredelse i Grønland
Fakta:
  • Voksested: Fjeldet
  • Flerårig
  • Højde: 2-10 cm
  • Blade: Ovale eller ægformede
  • Blomstrer: Juli-august
  • Frugt: Skulper, op til 3 cm lange
Fjeldkarse - Cardamine bellidifolia - Alpine Bittercress