Pileurt, topspirende

Grønlandsk navn: Quperluusat; Pukulungissat
Latinsk navn: Bistorta vivipara
Engelsk navn: Viviparous Knotweed
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Skedeknæfamilien



Topspirende pileurt vokser overalt i Grønland i heder, snelejer og urtelier.

Stængel og blade
Urten har langstilkede og lancetformede grundblade samt kort- eller ustilkede stængelblade.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er et 2-6 cm langt aks med 40-60 små, hvide eller blegrøde blomster øverst og mørke yngleknopper nederst. Planten formerer sig ved yngleknopperne og udvikler sjældent modne frugter.

Udbredelse:
Udbredelse i Grønland
Fakta:
  • Voksested: Fjeldet
  • Flerårig
  • Højde: 8-30 cm
  • Rod: Kort jordstængel
  • Blade: Lancetformede
  • Blomstrer: Juni-juli
  • Frugt: Yngleknopper nederst på akset
Quperluusat - Topspirende Pileurt - Viviparous Knotweed