KORSBLOMSTFAMILIEN

  • Draba, sne-

    Klik for at læse mere

    Draba, sne-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Kusaap qilaatai
    Latinsk navn: Draba nivalis
    Engelsk navn: Snow Whitlow-grass
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Korsblomstordenen
    Familie: Korsblomstfamilien



    Sne-draba danner småtuer og vokser på tørre, vindudsatte steder i det meste af Grønland.

    Stængel og blade
    Planten har tykke, æg- til lancetformede rosetblade og 0-3 stængelblade. Blade og stængler er hvidgrå af tætte, stjerneformede hår.

    Blomster og frugter
    De 2-10 blomster er hvide med fire kronblade. Frugterne er glatte, skråt opadrette skulper med to klapper. De sidder på korte stilke.

  • Engkarse

    Klik for at læse mere

    Engkarse

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Kaarsi narsaviarmiu
    Latinsk navn: Cardamine pratensis
    Engelsk navn: Cuckoo-flower
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Korsblomstordenen
    Familie: Korsblomstfamilien



    Engkarse vokser på våd bund ved småsøer, langs vandløb og vandhuller, i grøfter, moser, kær og på enge.

    Blade og stængel
    Engkarsens stængel er opret med en bladroset ved grunden samt stængelblade. Bladene er fjersnitdelte og grønne med ovale småblade.

    Blomster
    Blomsterne er hvide, blegrosa eller lilla med gule støvknapper. De består af fire kronblade, som danner et kors. Blomsterne sidder i en endestillet klase eller halvskærm. Engkarse blomster ikke helt nordpå.

  • Fjeldkarse

    Klik for at læse mere

    Fjeldkarse

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Karsi qaqqarmiu
    Latinsk navn: Cardamine bellidifolia
    Engelsk navn: Alpine Bittercress
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Korsblomstordenen
    Familie: Korsblomstfamilien



    Fjeldkarse vokser på grus i klipper, snelejer, urer og på fjeldmark. Planten findes i hele Grønland, sydpå dog mest i høje fjelde.

    Stængel og blade
    Planten har en roset med glatte, langstilkede og ovale eller ægformede blade samt ingen eller få stængelblade. Stænglen er grenet.

    Blomster og frugter
    Blomsterne er hvide med fire kronblade og rødviolette bægerblade. Der er 1-5 blomster samlet i hver klase. Frugterne er lange, oprette skulper. De åbner sig med to klapper, hvorved frøene slynges ud.

  • Kokleare, grønlandsk

    Klik for at læse mere

    Kokleare, grønlandsk

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Qunguleq
    Latinsk navn: Cochlearia groenlandica
    Engelsk navn:Common Scurvy-grass
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Korsblomstordenen
    Familie: Korsblomstfamilien



    Grønlandsk kokleare vokser især ved kysten på strandbredder og strandenge samt ved fuglefjelde og bebyggelse. Planten vokser sjældent i snelejer og på flydejord.

    Stængel og blade
    Stænglen er grenet med bladroset og enkelte, aflange stængelblade. Rosetbladene er langstilkede, glatte og nyre- eller ægformede. Bladene indeholder C-vitamin.

    Blomster og frugter
    Koklearens blomster er små og hvide med fire kronblade. Urten sætter først blomster andet år. Skulpen er aflang til kugleformet.