KURVBLOMSTORDENEN

  • Blåklokke, grønlandsk

    Klik for at læse mere

    Blåklokke, grønlandsk

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Tikiusaaq
    Latinsk navn: Campanula gieseckiana
    Engelsk navn:Common Harebell
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Kurvblomstordenen
    Familie: Klokkefamilien



    Grønlandsk blåklokke vokser i frodige og fugtige heder, urtelier, krat, fjeldmark og på græssletter.

    Stængel og blade
    Bladene har tre forskellige former. Grundbladene er runde og langstilkede, de nedre stængelblade er lancetformede og de øverste er linjeformede. Hver stængel bærer 1-2 blomster.

    Blomster
    Plantens blomster er store, klokkeformede og blå med 5-7 kronblade. I sjældne tilfælde kan blomsterne dog være hvide.

  • Guldblomme, arktisk

    Klik for at læse mere

    Guldblomme, arktisk

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Sungorsiusaq
    Latinsk navn: Arnica angustifolia
    Engelsk navn: Alpine Arnica
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Kurvblomstordenen
    Familie: Kurvblomstfamilien



    Arktisk guldblomme vokser i pilekrat, fjeldmark, græsheder, ved fuglefjelde og i tørre urtelier med sandbund.

    Stængel og blade
    Stænglen er opret med en bladroset ved grunden og små stængelblade. Bladene er hele og spidse. Hele planten er håret.

    Blomster og frugter
    Arktisk guldblomme bærer enlige, gule kurvblomster, der er 3-5 cm store. Randkronerne er tungeformede og skivekronerne er rørformede.
    Frugten er en nød med hvid, hårformet fnok. Frøene spredes med vinden.

  • Høgeurt, fjeld-

    Klik for at læse mere

    Høgeurt, fjeld-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Inneruulap aappaa
    Latinsk navn: Hieracium alpina
    Engelsk navn: Alpine Sweetgrasses
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Kurvblomstordenen
    Familie: Kurvblomstfamilien



    Fjeld-høgeurt er udbredt i S- og SØ-Grønland. Urten vokser i åbne krat, på urtelier, på skråninger og i fugtige heder

    Stængel og blade
    Fjeld-høgeurt har talrige aflange rosetblade samt enkelte små stængelblade. Både stænglen og bladene er hårede.

    Blomster og frugter
    Fjeld-høgeurt har gule kurvblomster med tungeformede kroner. Kursvøbbladene er grønne og hårede. Frugten er en nød med hårformet fnok, og frøene spredes med vinden.

  • Kamille, strand-

    Klik for at læse mere

    Kamille, strand-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Qaqortukulooq
    Latinsk navn: Tripleurospermum maritimum
    Engelsk navn: Sea Mayweed
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Kurvblomstordenen
    Familie: Kurvblomstfamilien



    Strand-kamille vokser i byer og bygder i S-Grønland.

    Stængel og blade
    Strand-kamille er en nedliggende til opret urt med grenede og rødbrune stængler. Bladene sidder spredt, er kødfulde og 2-3 gange fjersnitdelte med smalle, linieformede flige.

    Blomster
    Strand-kamille bærer store kurvblomster. De består af hvide, tungeformede randblomster og gule, rørformede skiveblomster.

  • Mælkebøtte, grønlandsk

    Klik for at læse mere

    Mælkebøtte, grønlandsk

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Inneruulaq; Asorut; Seqiniusaq
    Latinsk navn: Taraxacum lacerum
    Engelsk navn:Dandelion
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Kurvblomstordenen
    Familie: Kurvblomstfamilien



    I Grønland er der omkring 25 forskellige arter af mælkebøtter. Den grønlandske mælkebøtte findes især i V-Grønland.

    Stængel og blade
    Stænglerne er hule, bladløse og hårede, med hvid mælkesaft. Ved jordoverfladen har planten en roset af glatte og lappede eller fjersnitdelte blade.

    Blomster og frugter
    Mælkebøtten bærer 2-4 cm store blomsterkurve med gule tungeformede blomster. Frugterne er brunlige og kan dannes uden befrugtning.

  • Røllike, almindelig

    Klik for at læse mere

    Røllike, almindelig

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Sikkersorpalik
    Latinsk navn: Achillea millefolium
    Engelsk navn: Yarrow
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Kurvblomstordenen
    Familie: Kurvblomstfamilien



    Almindelig røllike er udbredt i S-Grønland, især ved bebyggelse. Urten er også indført i byer i V-Grønland mod nord til Sisimiut.

    Stængel og blade
    Planten er håret med en rank og opret stængel. Bladene sidder spredt. Lige over jorden har rølliken bladrosetter, der overvintrer og danner nye stængler om foråret.

    Blomster og frugter
    Røllike har små hvide blomsterkurve, der er samlet i tætte halvskærme. Kurvene består af hvide skiveblomster med rørformede kroner og gullige randblomster med tungeformet krone. Frøene spredes om vinteren med vinden.