SNOKRONEDE

  • Bukkeblad

    Klik for at læse mere

    Bukkeblad

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Qunguliusaq
    Latinsk navn: Menyanthes trifoliate
    Engelsk navn: Buckbean
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Snokronede
    Familie: Ensianfamilien



    Bukkeblad er en ret almindelig sumpplante i V-Grønland, hvor planten vokser i næringsfattige, lavvandede småsøer og våde moser.

    Stængel og blade
    Plantens blade og blomster sidder på oprette stængler eller stilke over vandet. Resten af planten er under vand. Bladene sidder tre sammen.

    Blomster og frugter
    Blomsterne sidder i en stor klase og er hvide-lyserøde med gule eller violette støvknapper. Blomsterne har nektar og bestøves af insekter. Frøene kan flyde og spredes med vandet.

  • Ensian, salt-

    Klik for at læse mere

    Ensian, salt-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Pilikkiusaq
    Latinsk navn: Gentianopsis detonsa
    Engelsk navn: Serrate Gentian
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Snokronede
    Familie: Ensianfamilien



    Salt-ensian er ret sjælden og findes kun enkelte steder i SV- og NØ-Grønland. Urten vokser på strandenge og ved saltsøer.

    Stængel og blade
    Stænglerne er lange og smalle med linieformede stængelblade. Ved grunden har planten en spinkel bladroset af ovale grundblade.

    Blomster
    Salt-ensians blomster er store, blåviolette og tragtformede med fire kronblade. Blomsterne sidder i enden af stænglerne.

  • Ensian, sne-

    Klik for at læse mere

    Ensian, sne-

    Klik for at læse mere

    Grønlandsk navn: Tungujortunnguit
    Latinsk navn: Gentiana nivalis
    Engelsk navn: Small Gentian
    Gruppe: Urter
    Klasse: Tokimbladet
    Orden: Snokronede
    Familie: Ensianfamilien



    Sne-ensian er Grønlands mest almindelige ensian. Planten vokser i græslier samt tørre urtelier, heder og krat.

    Stængel og blade
    Stænglen er opret med ovale grundblade og elliptiske til ægformede stængelblade, der sidder parvis modsatte overfor hinanden.

    Blomster
    Urtens blomster har et langt bægerrør og fem kronblade. Kronbladene danner et langt, slankt rør med stjerneformede, blå flige. Blomsterne åbner sig kun i solskin.